Danske bank
København

Det overordnede projekt
Danske Banks hovedsæde har haft adresse på Holmens Kanal i ikke mindre end 146 år. Det bliver ændret fra 2023. For at bankens hovedsæde kan leve op til kravene til en moderne og effektiv bank med fokus på kunderne, flytter hovedsædet til et nybygget domicil på Postgrunden nær Københavns Hovedbanegård.
Det nye hovedsæde er en del af bankens strategi om at skabe det bedste udgangspunkt for kundeoplevelsen i banken. Samtidig skaber den nye bygning tidssvarende rammer for de mange medarbejdere. Flytningen er en del af Danske Banks strategi om at samle aktiviteterne på to hovedlokationer i Storkøbenhavn.
Her kan du se vores del af projektet
OPGAVEN
Opførelse af ovenlystage og tagterrasse.
OMFANG
Montering af over 900 ovenlys som lysbånd samt ca. 3000 m2 tagterrasse.
KUNDE
Per Aarsleff A/S
BYGHERRE
Ligeligt Danica Pension og ATP
40% OPTAGELIG TERRASSE
Den næsten 3000 m2 store terrasse er opbygget med optagelige felter, som gør det muligt for en vinduesgondol at køre hele vejen rundt langs murkronen med drift 6 gange om året. Derfor blev der oven på skinnerne lavet optagelige felter, så terrassen kan benyttes fuldt ud i de perioder, hvor gondolen ikke er i drift.
Det betyder, at der blev lavet godt 1100 stk. let optagelige felter, som skal kunne sættes vilkårligt ned igen uden at bryde forløbet og det samlede udtryk for hovedterrassen.

OVENLYS
Ovenlyset på Danske Banks nye domicil danner rammen for det helt unikke, skjulte lys, der ledes ned i bygningen gennem indre kegler.
Formålet er, at sollyset ikke må komme ned på gulvet, hvor Danske Banks trader floor er placeret. Lyset skal derimod opleves som noget dynamisk og skiftende ned gennem atrium-rummet i den store bygning.
Guldbech Gruppen monterede lidt over 900 stk. Velux ovenlys til dette projekt.
TIDSLINJE
Kontakt
Selv om vi har travlt, så hører vi gerne fra dig – uanset, om du søger job, skal bruge et tilbud på en opgave eller noget helt tredje.